ForsideNyhederBoligpriserne i København steg 2,8% i 1 kvartal 2022

Boligpriserne i København steg 2,8% i 1 kvartal 2022

Finans Danmark publicerede i går d. 20-06-2022 den nye boligmarkedsstatestik. For ejerlejligheder i Københavns 17 tungeste postdistrikter er priserne i gennemsnit steget 2,8% i 1. kvartal 2022. Stigningen har over de seneste 4 kvartaler været i gennemsnit 9,1%. Nationalbankdirektør Lars Rohde, Boligøkonom Lise Nytoft Bergmann, Nordea og Direktør Ulrik Nødgaard, Finans Danmark havde alle forudsagt, at de  stigende renter ville føre til markante prisfald. Hvor tog de fejl. I de 6 dyreste postdistrikter er priserne ca. kr. 60.000/m2 bolig ejerlejlighed. Direktør Jesper Berg Finanstilsynet har med sin vurderingsbekendtgørelse BEK417/2017 §14 stk. 2 litra 5 meddelt banker og realkredit, at priserne på boligejendomme tilhørende andelsboligforeninger kan værdiansættes uden referencehandler til 75% af priserne for tilsvarende ejerboliger og det er så kr. 45.000/m2 bolig. Direktør Michael Rasmussen og bestyrelsesformand Merete Eldrup, begge Nykredit skrev til mig d. 28-11-2021, at Nykredit også vurderer efter BEK417/2017 §14 stk. 2 litra 5. Den er så nem og indlysende, at med den kan selv en kvik sjetteklasses skolepige beregne den korrekte værdi på en boligejendom tilhørende en andelsboligforening. Der er således intet, der underbygger forudsigelserne om faldende priser på boliger i København. Det gælder både for ejerligheder og for andelsboliger. For førstegangskøberne, de nyuddannede unge mennesker, der er det for flere end 90% vedkommende forældrene, der helt eller delvist finansierer den første bolig i Hovedstaden. Møder de nyuddannede efter sidste eksamen op i banken meddeles de uoverkommelige kreditkrav. Typisk forlanger bankerne en kreditor uden studiegæld, en kontant opsparing på 10% af købesummen og en husstandsindkomst på 25% af lånebeløbet. Når en 2 værelsesbolig på 70 m2 koster 4,2 mio. siger det sig selv, at kun få nyuddannede kan opfylde disse kreditkrav. Men kommer far og mor med 40% af købesummen kr. 1.680.000, så kan resten lånes i realkreditten med 100% afdragsfrihed. Det bliver så et lån på kr. 2.520.000, der med en rente på 5% eller 3½% efter skattefordelen koster kr. 88.200 p.a. Ejerforeningsbidraget vil typisk koste kr. 400/m2 svarende til kr. 28.000 p.a. Den månedlige boligydelse ekskl. forbrug bliver så ca. kr. 9.700 og så har den nyuddannede et sted at bo med en central beliggenhed. Den nye job oftest i den offentlige sektor giver en månedsløn på mellem kr. 30.000-40.000. I den private sektor ca. 20% højere. Budgettet hænger sammen. Efter 5 år er boligen steget 30% i værdi svarende til en skattefri kapitalgevinst på 1.260.000. Rammes den nye boligejer af prisfald, så skal man bare bide fast i bordkanten. Det er fakta, at over de seneste 100 år er der ingen boliger, der har været mindre værd 10 år efter end 10 år før. Derfor har vi langt fra set de sidste prisstigninger på boliger i Købehavn og slet ikke i en tid med fuld beskæftigelse og stor økonomisk vækst.

RELATEREDE ARTIKLER
Abonner
Giv besked om
guest
0 Kommentarer
Inline feedback
Se alle kommentarer

Mest læste

Seneste kommentarer

WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner