ForsideAktueltÅbenhed om belåningsværdier og besindighed:

Åbenhed om belåningsværdier og besindighed:

Dette opinionsbidrag blev sendt til Dagbladet Børsen d. 10-05-2022. Børsen trykker i reglen kun indlæg, der skrives på redaktionens opfordring med redaktionens budskaber.

Direktør Jesper Berg, Finanstilsynet, udtrykte d. 10-05-2022 bekymring for den giftige cocktail af stigende renter, et uventet krav om afvikling og faldende ejerboligpriser. Direktør Jesper Berg, som tidligere direktør i Nykredit, forstår sig i sandhed på at tale dagen sort. Jeg har mange gode forslag til at redde ejerboligejerne – Jesper Berg har ingen. Jesper Berg kunne begynde med at indføre krav om formel vurderingskompetence hos bank/realkredittens vurderingsfolk. Ifølge Finanstilsynets vurderingsbekendtgørelse BEK417/2017, der stilles der ingen formel kompetence til vurderingsfolkene i bank/realkredit. I Danmark hedder vurderingsuddannelsen diplomvaluar. Den klarer men på kun fem år på aftenskole svarende til 150 ECTS points. Dernæst kunne Jesper Berg forlange, at bank/realkredit fremover fremlægger deres vurderingsgrundlag, som A/B valuarerne fremlægger deres. Med åbenhed i vurderingsgrundlaget undgås de allerværste fejlagtige værdiansættelser oftest underprisvurderinger. Åbenhed og gennemsigtighed er vejen til regelrethed og ligebehandling.

I 2022 er de fleste ejerboligejere langt mere solide end de var i finanskriseårene 2008-2012. Med en korrekt værdiansættelse, og åbenhed i vurderingsgrundlaget vil langt de fleste ejerboligejere have en belåningsgrad under 60% af ejendommens belåningsværdi og mange langt under 60%. Det er typisk bankmand, Jesper Berg, at råbe ulven kommer med de stigende renter. På www.finansdanmark.dk/real-kreditrådet, der er den korte rente i dag 0,12% og den lange 2,59%. I maj 2021 var de ca. minus 0,5% og plus 1,30% Men da 70% af dem med 30 års afdragsfrihed har valgt korte renter, så betyder det kun lidt. Tænker man sig til et rækkehus i Farum til kr. 5 mio. med en 50% belåning, så er realkreditlånet kr. 2,5 mio. Den korte rente er siden maj 2021 steget fra minus 0,5% til plus 0,12% eller samlet ca. 0,62%. For et lån på kr. 2.500.000 er det kr. 15.500 p.a. og efter skat ca. kr. 10.850 eller ca. kr. 900/md. En normal husstand med en ejerbolig på kr. 5.000.000 absorberer nemt denne lille stigning i realkreditydelsen. Men om Jesper Bergs gamle kolleger i realkreditten benytter lejligheden til at forlange fast rente i 30 år og afdrag, så skal der meldes bål og brand. Med 30 års fast rente stiger renteydelsen med netto ca. 54.250 p.a. netto og forlanges der 3% i afdrag, så er det yderligere kr. 75.000 p.a. i afdrag. Samlet stiger realkreditydelsen så kr. 129.425 p.a. eller ca. kr. 10.785 pr måned og så kommer vi til at se totale mareridt i priserne på ejerboligmarkedet.

Den klassiske bank/realkredit måde at reagere på er som de hysteriske kællinger. Der er derfor behov for besindighed og omtanke. I historiens klare lys, så er der ikke én eneste 10-årig periode siden 1922, hvor en ejerbolig har været mindre værd 10 år efter end 10 år før. Lad nu være med at stille kreditkrav til ejerboligejerne, som kun kan forvolde alvorlige samfundsøkonomiske problemer af uønsket omfang.

 

RELATEREDE ARTIKLER
Abonner
Giv besked om
guest
0 Kommentarer
Inline feedback
Se alle kommentarer

Mest læste

Seneste kommentarer

WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner